Tandlægens bedste råd til god mundhygiejne

Mundhygiejne

En god mundhygiejne er vigtig, hvis du vil undgå tandproblemer og have både flotte og velfungerende tænder i fremtiden. Men hvad vil det sige at have en god mundhygiejne? Og hvad kan man gøre på daglig basis for at passe bedst muligt på sine tænder?

Alt dette får du svaret på herunder, hvor du også finder fem gode råd til, hvad du selv kan gøre for at sikre dig en god mundhygiejne. Du kan også altid få hjælp til den gode mundhygiejne ved en tandlæge i Roskilde.

Hvad er god mundhygiejne?

En god mundhygiejne er kendetegnet ved rene tænder fri for belægninger og madrester. Når tænder er rene, har bakterier dårlige betingelser for at lave huller i dine tænder. Dérfor er god mundhygiejne vigtigt.

Har du en god mundhygiejne, vil du kunne se, at dit tandkød er lyserødt. Hvis tandkødet er rødt og blødende, skyldes det tandkødsbetændelse, og dette er altså tegn på, at mundhygiejnen kunne være bedre.

5 gode råd til dig

  1. Børst tænder to gange dagligt

En god mundhygiejne starter først og fremmest med to daglige tandbørstninger i minimum to minutter.

  1. Benyt en blød tandbørste og en tandpasta med flour

En blød tandbørste er skånsom mod tænder og tandkød, og flour hjælper med at beskytte tandemaljen mod blandt andet syreangreb.

  1. Børst med den rette børsteteknik

Når du børster dine tænder bør du børste i små cirkelbevægelser og med et let tryk. Dette er den mest effektive og skånsomme måde at fjerne bakterier på.

  1. Minimer dit indtag af sukker- og syreholdig mad og drikke

Sukker omdannes af mundens bakterier til syre, og da syre kan nedbryde tandemaljen og forårsage huller, bør du minimere dit indtag af sukker og syre.

  1. Brug tandtråd

Tandtråd fjerner bakterier mellem tænderne. Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge tandtråd, kan du få hjælp hos en dygtig tandlæge nær Gundsømagle, som står klar til at vejlede dig.

Regelmæssige tandlægebesøg – vejen til en god mundhygiejne

Men ovenstående fem råd er i sig selv ikke nok, hvis du vil have en god mundhygiejne. Du må supplere din daglige tandpleje med regelmæssige besøg ved tandlægen, hvor du kan modtage både forebyggende indsatser og konkret behandling. Forebyggende behandling består blandt andet i tandrensning, som ved at fjerne plak, tandsten og misfarvninger på tænderne spiller en vigtig rolle i kampen om god mundhygiejne.

Din tandlæge hjælper dig desuden med at holde øje med begyndende tandproblemer, og vil du undgå, at de udvikler sig, gør du klogt i minimum én gang om året at få professionel hjælp.
Tandlægerne Malte ApS
Skomagergade 15
4000 Roskilde
46 35 62 13

Udgivet i Mundhygiejne, tandlæge, tandpleje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*