Det findes der er af faldsikringsudstyr

Faldsikringsudstyret til de givne omstændigheder skal vælges, så faren, der afværges, er større end faren ved at etablere udstyret. Hvis kollektivt faldsikringsudstyr (rækværk og stillads) yder tilfredsstillende sikring, skal man ikke også have individuelt faldsikringsudstyr (faldseler og system).

Rækværk og stillads

På tage kan man montere et rækværk omkring vinduer, terrasser eller områder, der kræver servicering af fx ventilation og aircondition. Ved arbejde på facader kan man opstille stilladser med rækværk. Disse former for faldsikringsudstyr anvendes ofte ved arbejde på forholdsvis lave bygninger og flade tage.

Ankerpunkt

Et ankerpunkt er et punkt i niveau med, eller over, brugerens hoved, som anvendes til fastgørelse af faldsele. Personen bærer selen, som er forbundet til ankerpunktet ved hjælp af en line med karabinhage – disse seler har altid falddæmper. Der findes ankerpunkter til montering på stål, træ, beton og andre bygningsmaterialer. Det er et øje af metal, som fastgøres til overfladen af bygningen, enten på taget eller facaden, ved forskellige metoder afhængig af bygningens type.

Wiresystem som monteres på taget

Dette system kan monteres på stort set alle slags tage – altså forskellige hældninger, former eller niveauer. Det kan fastgøres til mange forskellige materialer som træ, beton, stål osv., hvilket gør det let at anvende. Systemet består af forskellige elementer med varierende længder og krumninger, således der dannes en sluttet ring med form efter taget eller det angivne arbejdsområde. Brugeren ifører sig faldselen og hægter sig vha. karabiner på wiresystemet. Der findes systemer med forskellig styrke, men typisk kan de understøtte op til 4 personer ad gangen.

Skinnesystem som monteres på facade

Skinnerne giver gnidningsfri, sidelæns bevægelse hvilket er en fordel, når man skal navigere over et stort område på kort tid fx i forbindelse med vinduespolering. Systemet kan monteres på stål og beton samt holde op til 3 personer samtidig. En sele fastgøres til skinnesystemet vha. line og karabin, og kan styres op og ned over facaden.

Udstyr til sikring af stiger

Der findes primært to typer faldsikring til stiger. Man kan anvende en glider og faldsele, der fastgøres på en fastmonteret stige – i tilfælde af fald griber selen brugeren. Den anden type sikring sikrer stigen mod at glide eller vælte væk fra bygningen og kan anvendes til almindelige transportable stiger. Stigen kan få monteret et midlertidig beslag, som kan klemmes fast på tagrenden og andre holdbare beslag eller punkter på bygningens facade og tag.

Faldsikring.nu ApS
Roskildevej 342
2630 Taastrup
60 66 04 99

Udgivet i Faldsikring Etiket: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*