Sæt lys på din hverdag

Der er brug for lyspunkter i hverdagen – både på arbejdspladsen og i privatlivet. For hvis den daglige trummerum bliver for ensformig, bliver sindet mørkt og trist. Derfor har vi hos Asger BC Lys valgt at sætte fokus på en håndfuld produkter og services, som gør hverdagen lidt lysere.

Læs med, og lad dig inspirere til din næste lysende oplevelse.

Nyt look og fornyet energi

Energien blomstrer, når vi føler os godt tilpas med vores udseende. Derfor kan du og dine venner eller kollegaer med fordel slå et smut forbi Platin Hair i Knabrostræde 1A i det indre København, hvis I trænger til at shine looket op med en makeover.

Her møder du Iben og Marlene, som er to smilende og dygtige frisører med evner til at klippe både mænd og kvinder. De to indehavere har altid et vågent øje på de nyeste tendenser, og de tilbyder styling med udgangspunkt i såvel personlige ønsker som tidens trends.

I kraft af Ibens og Marlenes brede faglige kunnen og deres sans for det kreative kan du som kunde være sikker på, at dine ønsker til dit splinternye look bliver varetaget af de bedste hænder. Platin Hair tilbyder både klip, styling og makeup, og de kan helt sikkert fremtrylle et look, der tillader din selvtillid at skinne igennem.

Kunst til hjemmet eller kontoret

Hvis det er kunst, som illuminerer din tilværelse, er Galleri Nina Sampson på Dag Hammarskjólds Allé 42B på Østerbro bestemt et besøg værd. Her finder du et stort udvalg af kunst til næsten enhver smag, og der er derfor god chance for, at du støder på et værk, som kan skabe den rette stemning i lige netop dit hjem eller på dit arbejdsplads.  

Ejeren stræber efter stor mangfoldighed i udvalget, og du kan ligeledes beskue og købe værker af både nye navne og etablerede kunstnere i Galleri Nina Sampsons lokaler. Galleriet har især fokus på malerier, fotokunst og skulpturer, og det skiftende sortiment betyder, at du næsten altid kan finde nye og spændende malerier og skulpturer til salg.

Eksklusive og unikke æsker til firmagaven

Hvis du er leder i en virksomhed, kan du nok godt nikke genkendende til udsagnet om, at glade medarbejdere, som føler sig værdsat, er produktive medarbejdere. For hvem bliver ikke glad for en smule påskønnelse?

Hvis du ønsker at se dine medarbejderes ansigter lyse op i glæde, er et par gode flasker vin næsten altid en sikker vinder. Hvis du samtidig ønsker at præsentere gaven i en unik indpakning med din virksomheds logo, kan vi varmt anbefale at klikke ind på Schreiber’s hjemmeside.

Schreiber’s er en dansk virksomhed, som produktudvikler og producerer produktdisplays, æsker og andet emballage i træ, og de har ekspertise til at fremstille specialløsninger til alle tænkelige formål. De skulle efter sigende ikke være blege for at prøve nye idéer af, så du har rig mulighed for at sætte dit personlige præg på dine gaveæsker.

Velvære til de ømme muskler

Sidste stop på vores guidede tur rundt i hverdagens lyspunkter byder på total afslapning og velvære til muskler, krop og sjæl. Vi skal nemlig et smut forbi CareRelax, som har Danmarks største udvalg af massagestole. Virksomheden leverer til både private og virksomheder, og der er noget for enhver smag – uanset om du er på udkig efter pleje til dig og dine kollegaer eller velvære i privaten.

CareRelax har hovedkontor i Bording i det midtjyske men har også et københavnsk showroom i Ballerup, hvor du kan udforske deres store sortiment i ro og mag. Virksomheden sælger både brugte og nye varianter og tilbyder også leje, hvis du ønsker at prøve en massagestol af i et par uger, inden du bestemmer dig.

Udgivet i Sæt lys på din shopping

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*